De 12 tegn på underearning

Hvordan ved jeg om jeg kan kalde mig ‘underearner’? Det kan være svært at se og erkende at vores vanskelighed med at handle konstruktivt overfor vores egen livssituation. Disse 12 tegn kan være et fingerpej.

  1. Ligegyldighed overfor tid – Vi udskyder det som skal gøres og bruger ikke vores tid på at udleve vores vision og fremme vores mål.
  2. Idé-afvisning – Vi afviser tvangsmæssigt ideer der kunne udvide vores liv eller karriere og øge vores indtjeningsmuligheder.
  3. Tvangsmæssigt behov for at bevise vores værd – Selv om vi har udvist kompetence i vores jobs eller forretninger, er vi drevet af behovet for at bevise vores værd og værdi igen og igen.
  4. Holde fast i værdiløse egendele – Vi holder fast i egendele som ikke længere tjener vores behov, såsom slidt tøj eller ødelagte ting.
  5. Undgåelse/udmattelse – Vi overarbejder tvangsmæssigt, bliver udmattede og arbejder under vores niveau eller holder helt op med at arbejde.
  6. Giver vores tid væk – Vi melder os tvangsmæssigt til forskellige frivillige sager eller arbejder gratis, selv om der ikke er nogen klare fordele ved det.
  7. Devaluering og lav løn – Vi devaluerer vores evner og ydelser og er bange for at bede om mere i løn eller for det som markedsprisen kan bære.
  8. Isolation – Vi vælger at arbejde alene når det kunne tjene os meget bedre at have kolleger, partnere eller ansatte.
  9. Fysiske forstyrrelser – Sommetider, af frygt for at udvikle os til noget mere eller blive eksponeret, oplever vi fysiske forstyrrelser.
  10. Malplaceret skyld eller skam – Vi føler os utilpasse når vi beder om eller får det vi har behov for eller som vi har tjent.
  11. Ikke at følge op – Vi følger ikke op på muligheder, forbindelser, eller jobs som kunne være indbringende. Vi begynder mange projekter og opgaver men gør dem ofte ikke færdige.
  12. Stabilitets-kedsomhed – Vi skaber unødvendige konflikter med medarbejdere, chefer og kunder og skaber problemer der resulterer i finansielle vanskeligheder.

Konsekvenser af underearning tankegang

Konsekvensen af at have en tankegang præget af underearning kan være:

  1. Vi holder fast ved arbejde der ikke tjener os; og bliver i jobs eller forretningssituationer når vi fornemmer eller ved at vi ikke bliver betalt hvad vi er værd.
  2. Vi giver frivilligt for meget af vores tid; eller giver vores arbejdskraft uden betaling når der ikke er nogen klar fordel ved det.
  3. I arbejdssituationer, vælger vi at skabe spænding frem for stabilitet, kaos frem for vækst, og lidelse frem for tilfredshed og fornøjelse.
  4. Vi saboterer muligheder for fremgang og succes på utallige måder.
  5. Vi sætter ikke pris på vores tid og bruger den ikke til at fremme vores egne mål.
  6. Som om der blev trykket på en knap; vi slukker kronisk for lyset på de positive visioner vi engang holdt af i vores sind og hjerter.
  7. Vi fornægter os fornøjelsen og den spirituelle tilfredsstillelse vi vinder ved at bruge vores Guds-givende talenter og evner til at fremme menneskeligheden.